MENU
Akupunktur

Akupunktur til behandling af muskel- og ledsmerter ...

På KRONEDAHL Smerteklinik, Århus, behandler vi smerter vha. akupunktur og blokadebehandling. Behandlingen udføres af Læge Ulrik Kjerkegaard, der foruden sin lægelige baggrund, er uddannet akupunktør ved Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur i 2010.

Om akupunktur

Denne behandling er blevet anvendt gennem adskillige tusind år i Kina og anvendes også den dag i dag. Siden 1970erne har behandlingsformen vundet udbredelse i Vesten.

Ved en akupunkturbehandling anvendes fine, tynde nåle. Nålene isættes i bestemte områder, hvor de udøver deres effekt.

Hvad kan behandles med akupunktur?

Akupunktur har mange anvendelsesområder – lige fra graviditetskvalme til stofskiftelidelser og humørsvingninger.

På KRONEDAHL Smerteklinik har vi valgt kun at behandle smertetilstande. Du kan se en komplet liste over, hvilke typer af smerter vi behandler her.

Overordnet gælder det led- og muskelsmerter:

  • Spændingshovedpiner
  • Migræne
  • Kæbesmerter
  • Nakkesmerter
  • Rygsmerter
  • Hoftesmerter
  • Knæsmerter
  • Albuesmerter (tennisalbue / goldalbue)
  • Håndledssmerter
  • Fingersmerter

Hvornår ses effekt efter en akupunkturbehandling?

Effekten af en akupunkturbehandling ses typisk de første dage efter en behandling. I nogle tilfælde skal der flere behandlinger til, før effekten indtræder.

Hvor længe effekten holder, afhænger af typen af smerte samt hvor længe, du har haft ondt. Som udgangspunkt er kroniske smerter med varighed over 6 måneder vanskeligere at behandle med akupunktur end smerter, der har varet mindre end 3 måneder.

Oplever du ikke nogen væsentlig effekt efter 3-5 akupunkturbehandlinger, anbefaler vi, at du i stedet forsøger vores blokadebehandling. En blokadebehandling er generelt mere effektiv ved kroniske smerter sammenlignet med akupunktur. Læs mere om blokadebehandling her.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det er meget individuelt. Nogen oplever effekt allerede efter første behandling, mens andre ikke har effekt før efter 3-5 behandlinger. For at fremme effekt af akupunkturbehandlingerne anbefaler vi altid, at du er fysisk aktiv og laver udstrækningsøvelser.

Hvilken effekt kan jeg forvente?

Det afhænger som udgangspunkt af, om der er tale om nyopståede smerter med varighed mindre end nogle måneder eller om der er tale om kroniske smerter, der har stået på i over 6 måneder.

Ved nyopståede smerter stiler vi efter, at du bliver smertefri eller så smertelindret, at du får en normal hverdag tilbage.

Ved kroniske smerter kan vi ikke forvente, at du bliver helt smertefri. Målsætningen er derfor en smertelindring. Mange af vores patienter kan imidlertid holde deres smerter nede ved at komme til behandling et par gange om måneden. Blokadebehandling har generelt bedre effekt ved kroniske smerter end akupunktur. Døjer du med kroniske smerter, anbefaler vi derfor vores blokadebehandling.

Hvorfor blive behandlet af en lægelig specialist?

I dag kan alle uden uddannelse og erfaring, købe akupunkturnåle på Internettet og derefter kalde sig for akupunktør. Det siger sig selv, at det går ud over kvaliteten af behandlingen! Akupunktur er ligesom enhver anden behandlingsform et håndværk, der kræver erfaring og indgående kendskab til kroppens anatomi og funktioner.

Derfor er det også vigtigt, at du vælger at gå til en akupunktør med den fornødne viden og uddannelse bag sig. På KRONEDAHL Smerteklinik, Århus, møder du Læge Ulrik Kjerkegaard, som er lægelig klinikansvarlig, og uddannet akupunktør ved Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur i 2010. Han har et indgående kendskab til smertebehandling gennem sit arbejde på klinikken og gennem sin lægelige uddannelse.

Book tid allerede i dag

Du booker tid til behandling hos vores læge via booking-siden her.

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os pr mail inden.

På KRONEDAHL Smerteklinik behandler vi en lang række af smertetilstande ligefra kroniske rygsmerter, nakkesmerter, hovedpiner, snurrende fingre, knæsmerter til nyopståede tennisalbue og albuesmerter.
Triggerpunkter er hyppigt årsag til smerter
Smerter og føleforstyrrelser ned i benene er et klassisk symptom på degenerative og slidgigts-forandringer i ryggen. Besøg os på KRONEDAHL Smerteklinik Odense
På KRONEDAHL Smerteklinik behandler vi muskel- og ledsmerter. Triggerpunkter tages altid med i betragtning ved nyopståede og kroniske smerter.

SPØRGSMÅL? ...SKRIV ENDELIG TIL OS!

ÅBNINGSTIDER

Man – Fre: 16.30-19.00

Lør: 8.00-14.00

KLINIKKEN

ÅRHUS
Frederiksgade 1, 2. sal
8000 Århus C